"Kunst uden grænser"
Varde Kunstforening udstiller i perioden 5. – 14. april 2013 kunst udført af udviklingshæmmede
På ARCUS, der har eksisteret i syv år, er beskæftiget 11 udviklingshæmmede elever, der under vejledning af kunstlærere, laver malerier på et højt kunstnerisk niveau.
ARCUS har gennem årene udstillet mange forskellige steder, blandt andet på Esbjerg Rådhus, Esbjerg Museum, Bramming Rådhus, Sydvest Energi, Esbjerg, Nordisk Konference 2010, Århus og sidst på Center for Sundhedsfremme, Varde. ARCUS udstiller i øvrigt – årligt tilbagevendende – på containerudstillingen på Esbjerg Havn i forbindelse med Esbjerg Festuge.
I 2010 medvirkede ARCUS i en stor censureret vandreudstilling, som Museet Ovartaci, Risskov, havde taget initiativ til. Omkring 500 udviklingshæmmede fra hele landet, havde indsendt værker til censurering, hvoraf godt 100 værker blev antaget, heraf var ARCUS repræsenteret med ni værker.
På Kreativværksstedet, Skovlunden er beskæftiget 16 udviklingshæmmede. Her beskæftiger man sig med maleri og aktuelt især med spændende glasarbejder og tekstilkunst.
Kreativværkstedet har tidligere blandt andet udstillet på Varde Bibliotek og Varde kommune.
Hvorfor beskæftiger Varde Kunstforening med udviklingshæmmedes kunst?
Det skal ses i lyset af, at Varde Kunstforening for et lille års tid siden havde et visionsseminar, hvor det blandt andet blev besluttet, at man ville indlede et samarbejde omkring kunst, der udføres af personer med særlige behov., oplyser man.
FAKTA:
Udstillingssted: Smedeværkstedet, Vestervold 11 B, Varde
Der er fernisering fredag den 5. april klokken 17 00. Fra klokken 16 40 underholder spillemandsgruppen ?Revl og Krat?.
Udstillingen er i øvrigt åbendagligt kl. 1400 – 1700(dog lukket den 6. april).