Fortsæt til indhold

Byggeriet er ulovligt

Natur- og Miljøklagenævnet har OPHÆVET kommunens dispensationer og har pålagt kommunen at tilvejebringe en ny lokalplan for området, dersom bebyggelsen måtte ønskes BIBEHOLDT og LOVLIGGJORT

Arkiv
Arkiv

Sidste nyt i den langstrakte sag er, at Natur- og Miljøklagenævnet nu har slået fast, at Hvidovre Kommune ulovligt har givet dispensationer til lokalplanen for området. Klagenævnet har som følge af dette ophævet kommunens dispensationer, der muliggjorde byggeriet, der indebærer en generel fravigelse af den planlagte struktur med fælles friareal for samtlige boliger. Kommunen er samtidig pålagt at tilvejebringe en ny lokalplan for området, dersom bebyggelsen måtte ønskes bibeholdt og lovliggjort retsligt. Nævnets afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Flertallet trak på skuldrene Klagenævnet har taget stilling til sagen på baggrund af en klage, som en borger i 2010 indbragte for Natur- og Miljøklagenævnet. - Retfærdigheden skete hyldest. Borgeren fik ret, men har han noget at bruge den til? Således spørger Gert Krogstad (H) retorisk... Gert Krogstad, der siden 2010 har haft en tæt dialog med borgeren, forsøger selv at besvare spørgsmålet: - Vi har oplevet, hvorledes kommunens politiske flertal med socialdemokraterne ved roret ikke har evnet at inddrage mindretallets synspunkter og dermed indgå i bæredygtige kompromisser. Denne konfrontation gjorde sig også gældende i forbindelse med Almen+ byggeriet på Dybenskærgrunden. Den borger, der for godt tre år siden indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet, har jeg haft en tæt dialog med under hele forløbet. De indsigelser, han er fremkommet med, har jeg fremført i kommunalbestyrelsen uden at det har givet anledning til andet en skuldertrækninger fra flertallet, der for enhver pris ville have byggeprojektet gennemført. Målet helliger midlet siger man jo - og flertallet var hverken til at hugge eller stikke i. Modargumentet var blandt andet, at vi i oppositionen skulle være imod socialt bogligbyggeri! Intet er mere usandt. Vi har på intet tidspunkt været ude i et ideologisk felttog... Trange kår for demokratiet Hvidovrelisten og Gert Krogstad mener, at ¿retssikkerheden er på spil¿: - Hvem har ansvaret for, at det kunne gå så galt, at der begås de nævnte ulovligheder? Det er for nemt blot at skyde skylden på forvaltningen, når vi ved, at de blev presset hårdt og til det yderste af det politiske magtflertal med socialdemokraterne i spidsen. Projektet skulle gennemføres og hastes igennem koste, hvad det ville - herunder også ved tilsidesættelse af gældende byggelovgivning. Og her fik flertallet på ny bevist, at demokratiet har trange kår i Hvidovre. Men tilbage står, at det politiske ansvar ligger hos borgmesteren.. Arrogance Borgeren, der nu har fået ret af Klagenævnet, har tidligere ytret sig på Ugens Talerstol her i avisen. Her har han udtrykt stor harme over den arrogance og ligegyldighed, som han har mødt i denne sag fra kommunens side. Han gjorde bl.a. skriftlige indsigelser mod projektet overfor Hvidovre Kommune, der i flere måneder ignorerede henvendelsen. Derfor efterlyste han god forvaltningsskik. Han rettede henvendelse til Tilsynet i København, der også fandt dette mærkeligt og sendte indsigelserne videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der som nævnt nu er kommet med sin utvetydige afgørelse, der giver borgeren fuldstændig ret. - Jeg vil pointere, at sagen ikke handler om de mange gode Hvidovreborgere, der nu har slået sig ned i almen+bebyggelsen på Dybenskærgrunden. Men tilbagestår en harm og indigneret borger, der spørger om ¿forbrydelser¿ kan betale sig? Skurken går fri uden nogen form for konsekvenser. Hvis vi havde vendt det om og det havde været en borger, der havde begået de samme fejl - hvad ville der så være sket? Jeg er ikke i tvivl - så var der placeret et ansvar og borgeren var blevet straffet, slutter Gert Krogstad... Der har tidligere været flere klageforhold omkring byggeprojektet Almen+ på Dybenskærgrunden, hvor Statsforvaltningen har truffet afgørelser, som gav klagerne ret i de rejste kritikpunkter om forhold som inhabilitet og en manipulerende salgsaftale. oas

Sagen om salget af Dybenskærgrunden og opførelsen af de almene boliger giver nu kommunen nye problemer.