28-årig mand overfaldet
Arkiv
Lørdag middag fik en 28-årig mand sig noget af en overraskelse, da han på sin adresse på Skolevænget åbnede døren for tre personer der stod udenfor. Manden fik tildelt flere knytnæveslag inden gerningsmændene stjal et tv og en computer og forsvandt fra stedet.
Manden har forklaret til politiet, at han ikke kender gerningsmændene og politiet hører gerne fra vidner der har set de tre mænd i området.