Jørgen takker af
Jørgen Kiærskou går på pension efter 17 år hos Aller Aqua, og sammenlagt 35 år i branchen
Jørgen Kiærskou, Area Manager for Skandinavien hos Aller Aqua, har besluttet at gå på pension.
Aller Aqua, der udvikler, producerer og sælger foder til opdræt af fisk i dambrug og havbrug, blev selvstændig virksomhed 1. januar 2007. Det skete ved opdeling af den familieejede grovvarevirksomhed Aller Mølle A/S. Før dette, i 1996, opkøbte Aller Mølle A/S det svenskejede Ewos A/S, hvor Jørgen Kiærskou på dette tidspunkt arbejdede. Jørgen valgte efterfølgende at arbejde for Aller Mølle A/S, og endte hos Aller Aqua A/S, da firmaet deltes i 2007.
Efter endt agronom uddannelse arbejdede Jørgen hos Ewos som udgangspunkt med tilskudsprodukter til landbruget, og senere med tørfoder til mink og ræv. Jørgen var i flere år aktiv i foderstofudvalget. Allerede hos Ewos arbejdede Jørgen med fiskefoder, og begyndte sidst i halvfjerdserne at arbejde med produktudvikling af fiskefoder, et område der siden har præget Jørgens liv.
Som Area Manager i Skandinavien har Jørgen Kiærskou spillet en stor rolle i udviklingen af de forskellige markeder, og der er nok ikke mange der kender de danske dambrugere bedre end Jørgen. Jørgen besøger dambrugere i hovedsageligt Danmark, og tilbyder råd og vejledning ud fra hans store erfaring med fiskeopdræt, foder og dambrug. Udover arbejdet hos Aller Aqua har Jørgen også i flere år været ordstyrer for Dansk Akvakulturs generalforsamlinger. Jørgen har således igennem sine talrige år i branchen sat sit præg på både kolleger, konkurrenter og kunder, og på dagsordenen indenfor dansk dambrug.
Privat har Jørgen et fritidslandbrug på 50 HA, som han driver sammen med sin kone. Jørgen har desuden to døtre, og sammenlagt fire børnebørn, som han jævnligt bruger weekender eller ferier med. Jørgen har længe været aktiv i Sct. Georgs Gilderne, og har også 25 år som reserveofficer ved Jydske Dragonregiment på bagen.
Jørgens sidste aktive dag hos Aller Aqua er d. 30/4 2013. Aller Aqua tager afsked med Jørgen ved en reception for samarbejdspartnere og venner af huset fredag d. 19. april kl. 12.00-16.00 på Aller Aqua?s kontor, Allervej 130 i Aller ved Christiansfeld.