Kvinde fra Lejre død i uheld
Det var en 78-årig kvinde fra Lejre, der tirsdag middag blev klemt ihjel under en lastbil i Hvalsø.
Efter at være kørt over af lastbilen, lå kvinden fastklemt under højre bilens hjul og kunne først hjælpes fri, da man fik løftet vognen. Herefter blev kvinden kørt i ambulance til hospitalet, hvor hun blev identificeret. En læge erklærede hende død som følge af påkørslen.
Føreren af lastbilen var en 40-årig mand fra Polen, som skal afhøres senere på dagen i dag. Chaufføren så sandsynligvis ikke kvinden, da hun forsøgte at krydse vejen i et fodgængerfelt. Politiet skønner at han ikke var påvirket af alkohol.
Før uheldet skete kom lastbilen kørende ad Søvej mod øst. Ved et fodgængerfelt stoppede han og lod han fodgængere gå over og en venstresvingende lastbil komme forbi. Da lastbilen var væk, begyndte den 78-årige at gå ud i fodgængerovergangen tæt på ulykkes-lastbilen. Samtidig begyndte chaufføren at køre langsomt frem og kørte dermed kvinden ned.
Efter afhøringen i dag bliver det afgjort om chaufføren skal have en straksdom eller om han bliver indkaldt til et retsmøde senere, oplyser politiet.