Fortsæt til indhold

En sport der begejstrer hele familien

Arkiv
Arkiv

Skovlegepladsen i Sønderskoven bliver centrum for et stort og gratis motionsarrangement i forbindelse med den landsdækkende dag "Find vej i Danmark."
Det gælder om at finde vej til en række poster ved hjælp af et kort. Man bestemmer selv, om det skal være i fuld fart eller gående. Orienteringsklubben Snab står bag arrangementet i Vejle, hvor instruktører fra klubben vil give vejledning og sende deltagerne godt af sted. Bagefter er der forfriskninger til alle.
"Orientering er traditionelt en rigtig familiesport. Begejstringen ved at finde posterne undervejs er stor blandt både store og små, der får en fælles oplevelse i det fri," fortæller formand for Ok Snab, Henrik Jensen.
Det foregår den 13. april fra klokken 14 til 15. Man mødes ved Skovlegepladsen i Sønderskoven. Der kan parkeres ved Søndermarkshallen. Mere info på findveji.dk