Gospel for alle på Godset
Søndag den 14. april kan alle gospel-entausiaster samles på Godset, hvor der afholdes Gospelcelebration
Dirigenterne fra Koldings fire gospelkor kan nu endelig opleve glæden af deres mange forberedelser til et stort gospelkirkefællesskab i området.
Søndag d. 14. april bliver første GospelCelebration afholdt på Godset kl. 19 for alle interesserede.
- Vi vil gerne se alle, der kan lide at synge gospel i hele Sydjylland til GospelCelebration. Steffen Bay har samlet bandet af nogle af byens bedste gospelmusikere, og vi har hyret en dygtig lydmand, fortæller Henrik Engelbrekt Refshauge fra Lusangi Gospel Choir.
De fire dirigenter har også valgt repertoire ud fra, hvad de forskellige kor er vilde med at synge, og hvad der kan passe ind i en gospelgudstjeneste. Og man får mulighed for at øve det mandag d. 8. april kl. 19.30 i Apostolsk kirke på Lykkegårdsvej, hvor alle er velkomne, uanset om man til dagligt ?går til gospel?, eller om man bare har lyst til at trykke denne ene gang.
- Det er gratis at være med, men der vil være mulighed for at give en gave til arbejdet, fordi der er nogle udgifter forbundet med arrangementerne, fortæller Maren Frost Nielsen, der er dirigent for Vamdrup Gospelkor ud fra Vamdrup folkekirke.
Hun fortæller også, at et af formålene med GospelCelebration er, at give folk en mulighed for at få mere substans i det at synge gospel.
Men man kan sagtens bare møde op og trykke den af til selve eventen, uden at have været med til øvning inden. Men kan også være med til GospelCelebration og fællesøvning uden at være med i et gospelkor.
Fællesworkshoppen 8. april gør også at de fire kor med hvert deres repertoire af sange, får en fælles platform at springe fra ved første GospelCelebration 14. april.
- Det er et sjældent men godt syn at forskellige kirker går sammen på tværs om GospelCelebration, fortæller Steffen Bay, der er dirigent for South City Gospelchoir.
Til dagligt har han til huse i apostolsk kirke og glæder sig nu over fællesskabet med de tre andre gospeldirigenter.