Fortsæt til indhold

Hvidovre Brass Band med spændende solist

Arkiv
Arkiv

Peter Schmidt startede sin musikalske løbebane i Tivoli Garden, og har i snart 25 år spillet solobasun i DR Symfoniorkestret. Han er barnebarn af jazzbasunisten Peter Rasmussen og har også været lead basun i Ib Glindemanns orkester. Det er både en spændende og dygtig solist, der medvirker ved forårskoncerten. Peter Schmidt spiller sammen med orkestret et rigtigt bravour-nummer for basun, nemlig Arthur Pryors ¿Blue Bells of Scotland¿, der viser, hvor meget solisten kan på en basun. Den festlige ¿Bayersk Polka¿ af Georg Lehmann står også på programmet. Kristjan Berger, der er uddannet som Musikkonservatoriet, dirigerer Hvidovre Brass Band. Orkestret, der har 22 medlemmer, blev etableret i 1955 som Hvidovre Studie orkester, men skiftede senere navn til Hvidovre Brass Band. Søndag den 14. april spiller orkestret til EIC¿s 40 års jubilæum i Frydenhøjhallen. Festlige numre Af orkestrets repertoire til forårskoncerten skal også nævnes den flotte ouverture ¿Royal Windsor¿ af Greenwood, ¿Second waltz ¿ af Schostakovitch og et medley over ABBA-melodier ¿ABBA gold¿. Rodrigos ¿Concerto De Aranjuez¿, der oprindelig er skrevet for guitar, bliver spillet på cornet til koncerten. Men der er også en stribe andre festlige numre på programmet. Ved koncerten kan der købes øl, vand og kaffe og kage. Billetpris v/indg. kr. 60,-.