- Skal der lig på gaden?...

Henrik Hansen bor i nærheden af Bandidos¿ klubhus i Kirkegade sammen med sin lille datter, som han en skæbnesvanger dag i marts måtte søge dækning med under et bord, da der blev affyret skud meget tæt på familiens hus.
Skuddene ramte heldigvis ikke boligen, men i stedet familiens bil. Bilen blev ramt af skud gennem venstre passagerdør. Skud ind mod et sæde, hvor datteren kun et par timer tidligere havde siddet.
- Jeg er egentlig ikke en type, der siger: "Hvad nu hvis?" Jeg forholder mig oftest til fakta. Men jeg bliver nødt til at tænke lavpraktisk. Føles det rigtigt at blive boende på adressen? Skyderierne er kommet meget, meget tæt på, siger Henrik Hansen.
Han opfordrer politikerne til at tage affære efter to skudepisoder indenfor 14 dage i marts: Første gang den 5. marts ved midnatstid, hvor man skød direkte mod Bandidos¿ klubhus. Anden gang den 18. marts i dagslys cirka kl. 18.50. Det var den dag, Henrik Hansens datter havde siddet i bilen kort tid før - og en dag, hvor familier færdes på gaderne, hvor folk vandrer i Kirkegade på vej til og fra både Esajasskolen, Nusrat Djahan Moskeen og Risbjerg Kirke.
Kammerater må ikke besøge
Trampolinen står ikke længere i forhaven ved huset. Legeredskaberne er også væk. Datteren kan ikke lide at være alene, og enkelte kammerater må ikke længere besøge hende derhjemme.
- Jeg kan selv mærke betydelig uro, hver gang jeg skal ud af huset og ud på gaden. Af frygt for andet hærværk holder min bil ikke længere parkeret på gaden. Jeg må fortælle besøgende, hvad der er sket, og at de må være særligt opmærksomme, når de nærmer sig området, at de skal holde øje med biler, der kører specielt og personer, der måtte opføre sig på en usædvanlig måde, fortæller Henrik Hansen, som tilmed har undersøgt, hvad det koster at sætte skudsikkert glas i boligens vinduer ud mod gaden.
- Det er jo en helt urimelig udgift, men hvad er alternativet? At vi flytter? Hvordan får jeg solgt mit hus i denne situation?, spørger Henrik Hansen, som frygter, at folk begynder at vænne sig til en dagligdag med skyderier i gaderne.
- Det må ikke blive hverdag. Vi må ikke begynde at trække på skuldrene og sige: ¿Sådan er det nu engang her i Kirkegade¿¿
Måtte sendes hjem fra skole
Datteren har fået en traumatisk oplevelse og måtte dagen efter det seneste skyderi sendes hjem fra skole.
- Det har påvirket hende i en grad, hvor jeg ikke engang må gå ud med skraldet om aftenen og lade hende alene i huset. Og som sagt, har jeg instrueret hende i, at råber jeg ¿NED¿!, så smider hun sig på maven - både inde og uden for huset, siger Henrik Hansen og spørger reflektorisk, om det virkelig er dagens Danmark?
- Det virker som en dårlig film. Og jeg vil nødig have, at folk synes, at jeg overdramatiserer. Men det er vores virkelighed, at min datter og jeg sad ved vores spisebord, den 18. marts kl. 18.50. Havde skytten sigtet en smule højere - 10-15 centimeter - havde han ikke ramt vores bil, men direkte ind gennem vores vinduer og vores spisebord. Jeg kan ikke bare lukke øjnene og lade som om, det ikke eksisterer, siger Henrik Hansen, hvis bil blev ramt af intet mindre end fem skud.
Skader for 25.000 kr.
Han priser sig blot lykkelig over, at skuddene ikke blev returneret fra rockerborgen, hvor politiet få dage senere - under en razzia - fandt skydevåben i klubhuset.
Henrik Hansens bil blev konfiskeret af politiet til efterforskning, og regningen er for nylig tikket ind: 25.000 kr. koster det at udbedre skaderne. Forsikringsselskabet har accepteret regningen, men en selvrisiko på 3.000 kr. skal stadig betales af borgeren.
- De skydende personers træfsikkerhed er mere end tvivlsom, hvilket gør en risiko for fejlskud - og dermed risiko for at ramme et uskyldigt barn eller voksen - stor, siger borgeren.