Nellemann
Stig Jensen, Salgschef, Nellemann, der sælger Fiat, Alfa Romeo og Kia: - Må jeg foreslå en forårsklargøringsspand med det hele her, nu hvor foråret endelig ser ud til at bide sig fast. Den koster 199 kroner og har det hele til at give bilen den helt store omgang både udvendigt og indvendigt med svamp, vaskeskind og rengøringsmidler, så man kan gå derhjemme og klargøre sin bil. - Nu her efter vinteren er bilerne jo godt snavsede, og selv om man har holdt den ren med jævnlige besøg i vaskehallen, så ved vi, at der er nogle steder, hvor vaskehallens børster ikke når ind. Det er for eksempel rundt om spejlene, dørpaneler, skærmkanter, omkring bagklappen, hjul og frontgrill. - Lak, ruder, lister, ja hele bilen har godt af, at man lige kommer rundt og giver den en grundig omgang.