Fortsæt til indhold

Borgermøde i en arret by

Cirka 200 Jellingborgere deltog i borgermøde, hvor planen over midtbyen blev diskuteret

Arkiv
Arkiv

Jelling er en by, der er fyldt med ar. Sådan helt bogstaveligt. For der graves, nedbrydes, bygges og formes på livet løs, og borgerne har svært ved at følge med.
"Det er ikke en leg, det her. Så nu må I stoppe med at lege og starte med at arbejde. Det er ikke til holde ud, for os der skal leve midt i det," sagde en af fremmødte i auditoriet i Jelling.
Her var 200, sådan cirka, mødt frem til borgermøde, og øverst på dagsorden var den nye midtbyplan, som nu er sendt til høring. Den plan, som blandt andet lægger op til gågade, torve og flere butikker, blev i det store hele modtaget positivt. Dog er blandt andet Lokalrådet og handelslivet meget interesseret i nye løsninger i tiden frem til projektet står klart, og de løsninger blev vist frem og forklaret af formanden for lokalrådet.
Ud over snakken om midtbyens udformning, var der andre emner, som var op at vende, blandt andet det store gravearbejde på grund af spildevand, som Jellingborgerne har levet med længe.