Venstre-kvinde vil være borgmesterkandidat
Pernelle Jensen har efter grundige overvejelser besluttet sig
Byrådsmedlem for Venstre, Pernelle Jensen, stiller op som Venstres borgmesterkandidat på opstillingsmødet den 23. april.
"Efter mange opfordringer og grundige overvejelser har jeg besluttet at stille op," siger hun.
"Hvis jeg bliver valgt som Venstres borgmesterkandidat, vil jeg umiddelbart herefter fremlægge mine idéer til indholdet af et valgprogram og ligge det op til drøftelse i kandidatgruppen," udtaler Pernelle Jensen i en pressemeddelelse.
"Helt konkret ser jeg gerne, at Fredericia bliver en mere erhvervsvenlig kommune med mere fokus på iværksætteri og mindre på at styre, hvor f.eks. virksomheder og butikker skal ligge," siger Pernelle Jensen, der også gerne vil tiltrække uddannelser til Fredericia i form af akademilinjer/diplomuddannelser og/eller nicheuddannelser f.eks. indenfor energi, spedition eller lignende.
"Derudover vil jeg oprette særlige tilbud til at udvikle talenterne, hvad enten det er de boglige stærke elever, idrætstalenterne eller dem med flair for det håndsværksmæssige. Og på ældreområdet ser jeg gerne, at principperne fra længst muligt i eget liv også bliver udbredt til plejecentrene."