Fortsæt til indhold

Nostalgi og eventyr i manegen

Danmarks ældste cirkus - Benneweis - kommer til byen på lørdag med en forestilling for hele familien

Arkiv
Arkiv

Årets forestilling i Cirkus Benneweis følger op på den røde tråd fra de forrige sæsoner, hvor nostalgien og eventyret er i højsæde, og så er der igen i år masser af dyr med i forestillingen. - Cirkus er en af de stolte kulturelle traditioner i Danmark, og det vil vi i Cirkus Benneweis gerne værne om, siger Diana Benneweis, der fortsætter, - for os handler det om, at vi gerne vil give vores publikum et afbræk i en fortravlet hverdag, hvor det handler om at rive nogle timer ud, læne sig tilbage i sædet og sammen med hele familien at nyde vores forestilling og fornemme duften af savsmuld. - Det er vigtigt for Cirkus Benneweis at der er plads til at begive sig ind i en verden, hvor man for en stud glemmer alt og lader sig rive med ind i vores verden, hvor præcision, hårdt arbejde, blod, sved og tårer krydret med nostalgi, eventyr, duften af savsmuld er en del af hverdagen. Og så er det vigtig, at det hele sker med et smil på læben, se det er ånden i Cirkus Benneweis, udtaler Diana Benneweis. Med Diana Benneweis i spidsen, har cirkus i år skabt en forestilling der henvender sig til alle aldersklasser med masser af dyr, der optræder for såvel store som små. Men der er også taget højde for, at cirkus er andet og mere end dyr, så derfor er årets forestilling også krydret med artisteri i verdensklasse. - Det er svært for mig at fremhæve ét af numrene frem for et andet, siger Diana Benneweis, - men det er ikke nogen hemmelighed at jeg glæder mig ekstra meget til, at kunne vise det danske publikum den russiske jonglør Semion Krachinov. Hans nummer er af en sværhedsgrad, jeg sjældent har set højere, og jeg må ærligt tilstå at han overgår mig i forhold til at have mange bolde i luften. - Semion Krachinov har aldrig før optrådt i et dansk cirkus, og kendetegnende for Cirkus Benneweis¿ forestilling er, at kun et af de numre vi viser i år tidligere har været vist i et dansk cirkus. Igen i år bliver det til et herligt gensyn med sprechstallmeister Judy Glosted, der med sin udstråling og med hjælp fra chefregissør Marek Benneweis, guider såvel publikum som artister igennem et brag af en forestilling. - Vi glæder os til at tage imod Hvidovres cirkuspublikum og forsikrer om en forestilling for hele familien, slutter Diana Benneweis.

Benneweis
Diana Benneweis