Fortsæt til indhold

Et forår fuld af oplevelser

Hr. Skæg, Klein & Chapper, Store Nørd, Bølle Bob - der er igen lagt op til et spændende forår i Universe

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Universe byder på et forrygende eventsprogram i foråret 2013. Starten går den 6. april, hvor oplevelsesparken åbner med Flying Superkids. Derefter følger navne som Sebastian Klein og Chapper, Hr. Skæg og Shane Brox.
I samtlige weekender indtil parkens højsæson sætter ind i juli, byder Universe på sjove, vilde og ikke mindst aktive oplevelser for hele familien. Fællesnævneren for alle events er fokus på leg og læring i børnehøjde, og årets tema 'Speed' indgår stærkt i programmet.
Raceroom i Cumulus er hver weekend rammen om en konkurrence på tid. I samtlige weekender i foråret vil parkens gæster have mulighed for at udkonkurrere weekendens eventmakere i racerbilsimulatoren og komme på den officielle Top Score Tavle.
Weekenderne i april måned byder på Klein og Chappers 'Sygeligt Seje Cirkusshow', cykelakrobaten Jimmy Enoch og Bølle-Bob show med masser af musik.
I maj måned er der sæbekasserally også bilrally med fjernstyrede biler. I forbindelse med Kr. Himmelfartsferien får Universe besøg af Shane Brox, som holder workshop i parken, og i pinsen kommer Hr. Skæg.
I juni er der igen fart over feltet med børneværten Sofie Østergaard, der inviterer til danse-workshop, spændende eksperimenter med Store Nørd og nye rekorder med Mikkel og Sofie.
Ud over de inviterede kunstnere leverer Universe to gange dagligt et underholdende og lærerigt Science Show.

Der er masser af musik at synge med på, når der er Bølle-Bob show i Universe.
Sebastian Klein og Chapper inviterer indenfor i deres Sygeligt Seje Cirkusshow.
Oplev spændende eksperimenter med Store Nørd.