Blinde vil også gerne arbejde

Blinde og stærkt svagsynede er den handicapgruppe, som har sværest ved at finde arbejde, til trods for at de har et stort ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Blindesamfund.
En ny undersøgelse viser, at fordomme er en væsentlig årsag til den manglende beskæftigelse. Dansk Blindesamfund, som er landsforening for blinde og svagsynede i Danmark, ønsker nu at gøre op med uvidenheden og fordommene, blandt andet ved at samle viden og ekspertise på området i et nationalt ressourcecenter.
De seneste mange års tal for danske blinde og stærkt svagsynede på arbejdsmarkedet er ikke opmuntrende læsning. I dag har kun omkring 12 procent af Dansk Blindesamfunds 9.500 medlemmer et arbejde, der kan forsørge dem fuldt ud. Samtidig modtager 70 procent af medlemmer mellem 18 og 65 år førtidspension.

Fordommene trives

?Der er mange fordomme og megen modvilje mod at ansætte blinde eller stærkt svagsynede, fordi mange har den holdning, at vi synshandicappede ikke kan magte udfordringerne,? siger formand for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen, og fortsætter: ?Mange har nogle skæve forestillinger om, at synshandicappede for eksempel skal følges på toilettet, eller at vi bedst kan varetage jobs inden for musiske fag, hvilket er helt forkert. Synshandicappede er lige så forskellige som alle andre mennesker og kan sagtens varetage jobs inden for blandt andet undervisning og forskning, selvom det kræver en masse læse- og skrivearbejde. Men takket være udviklingen af teknologiske hjælpemidler er det ikke noget problem i dag.?
Debbie Jensen fra Augustenborg er 47 år og lige blevet tilkendt førtidspension. Og det er hun lykkelig for. For efter at være blevet trukket rundt i systemet siden 2007, orker hun ikke mere. Men for 6 år siden, da Debbies øjensygdom brød ud, ville hun hellere end gerne være blevet på arbejdsmarkedet.
?På det tidspunkt havde jeg været på arbejdsmarkedet i 25 år og ville rigtig gerne blive der. Kommunens sagsbehandlere syntes også, at jeg skulle arbejde. Men de kunne ikke svare mig på, hvad jeg kunne lave, når jeg ikke kan se. Jeg blev behandlet, som om jeg var helt normal – og det er jeg jo også, men jeg kan altså ikke se! I mit tilfælde har de kommunale sagsbehandlere ikke været ordentligt uddannet til at tage sig af folk med en lidelse. Jeg kunne have været i arbejde i dag, hvis sagsbehandlerne havde haft en større viden om at hjælpe blinde ud på arbejdsmarkedet,? siger hun.
Løsningen på problemet behøver ikke være langt væk. Ifølge Thorkild Olesen vil det være en stor hjælp, hvis man samler viden og ekspertise om synshandicappedes muligheder på arbejdsmarkedet ét sted.
?Et nationalt ressourcecenter vil sikre en målrettet specialrådgivning af blinde børn, unge og voksne i uddannelses- og erhvervsvalg og samle ekspertisen, så synshandicappede, arbejdsgivere, kolleger og politikere kun skal henvende sig ét sted, når de har brug for rådgivning i forbindelse med ansættelse af synshandicappede,? slutter Thorkild Olesen.