Fortsæt til indhold

- Demokrati er den røde tråd...

- Og demokratiet i Hvidovre fungerer i bedste velgående, konstaterer Helle Adelborg ()A)...

Arkiv
Arkiv

Det kunne man læse på side 3 i sidste uges udgave af Hvidovre Avis. Borgmester Helle Adelborg (A) er naturligvis ikke enig med Høholt: - Jeg kan med glæde konstatere, at demokratiet fungerer i bedste velgående i Hvidovre. Og det vi læser i sidste uges avis i artiklen - ¿den røde tråd¿ - er jo netop udtryk for forskellige politiske opfattelser. Det er nu engang sådan, at beslutninger i kommunalbestyrelsen bliver taget ved flertalsafgørelser, selv om det er dejligt og gavnligt med brede flertal. Men selv om det heldigvis med jævne mellemrum lykkes at samle hele kommunalbestyrelsen om en beslutning - så kan det jo ikke altid lade sig gøre... Fejl i en vanskelig sag - Der nævnes i indlægget en række konkrete sager som jeg mener, der har været skiftende forskellige beslutninger bag, fortsætter Helle Adelborg: - I de nævnte sager mener jeg kun, at der kan tales om fejl i Almenbolig+, hvor vi allerede tidligere har erkendt fejl og problemer med inhabilitet. Det har været en vanskelig sag, som der har været stor uenighed om i kommunalbestyrelsen - men som en del af flertallet bag beslutningen, er jeg tilfreds med, at Hvidovre har fået et nyt og spændende boligområde. Der er et ordsprog der siger, ¿hvo intet vover, intet vinder¿, og hvis vi bare læner os tilbage og intet vover, ja så sker der hverken fejl eller der udvikles nyt... Badebroen - en succes Helle Adelborg mener, at det er afgørende, at kommunen ind imellem tør prøve nogle ting af og nogle gange reagerer hurtigt, når nogen får en god idé: - Det kommunale system er kendt for nogle lange, tunge sagsgange og det er nok ikke undergravende for demokratiet, at nogle idéer prøves af, selv om der ikke er nikket til det fra kommunalbestyrelsens side. Mange gode idéer og indspark kommer ¿nedefra¿ - fra medarbejdere og ledere i kommunen, fra borgere og foreninger og det er bare heldigt, når forvaltningen kan finde penge via driftsmidlerne til at afprøve disse idéer, sådan som det eksempelvis er sket med badebroen i Lodsparken. En succes i sommer var det og det glæder mig, at de nødvendige tilladelser til at fortsætte - også her i sommeren 2013 - ser ud til at være en realitet. Det afsatte driftsbudget til de grønne områder har finansieret badebroen... Mange gode idéer - På samme måde er idéen/forslaget om - som et forsøg - at reservere et antal p-pladser til borgere som eventuelt ønsker at indgå en delebil kommet på dagsorden. Friheden Station er nævnt som én mulighed for en parkeringsplads, men ingen har endnu ønsket at få en p-plads. I forhold til lighedsprincippet så varetages det lige præcis ved, at forvaltningen foretager den samme objektive vurdering af ønsker og muligheder i hver enkelt konkret sag i forhold til gældende planer og lovgivning. Lighedsprincippet drejer sig ikke om, at alle enten skal have afslag på deres ansøgninger eller godkendelse af deres ansøgninger, men om, at deres ansøgninger bliver behandlet lige grundigt. Så set i det lys er der intet mærkeligt eller mystisk ved, at pentaqueklubben har fået lov til at anlægge nye baner, mens Stevnsbogård Rideklub ikke har. I forhold til, at man i kommunalbestyrelsen kan tage nye beslutninger i en sag - som eksempelvis at skyde flere penge i et nyt Quark, så det kan blive et passivhus - så er det en helt lovlig praksis. Eller flytte VIDO til gavn for foreningen og dens brugere, når et flertal vurderer, at dette kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, når det ligger indenfor byplanvedtægts rammer. Så skal man undlade at forholde sig til en ny god idé, når den kommer? Nej jeg syntes det ikke, slutter Helle Adelborg...oas