Fortsæt til indhold

Churchill i Fredericia

Biblioteket åbner fotoudstilling om den berømte englænder

Arkiv
Arkiv

Fredericia Bibliotek åbner på tirsdag den 26. marts en ny fotoudstilling om Winston Churchill's stolteste stund, da han stod i spidsen for demokratiernes kamp mod nazismen fra 1940-1945.
Udstillingen er lavet af Niels Bjerre, født i 1966, fra København. Han har været interesseret i Churchill's liv og gerning siden begyndelsen af 1990'erne.
"I 1940 blev Chuchill Premier Minister og stod fast i nogle afgørende dage af maj 1940, hvor flere i den engelske regering ville indlede forhandlinger med nazisterne. Han var redningsmanden på det rigtige tidspunkt. Jeg tror, at hagekors-flaget havde vejret ovre Europa i dag, hvis ikke Churchill havde været der," siger Niels Bjerre, der kalder udstillingen "Churchill's finest hour 1940-1945".
Han lavede sin første fotoudstilling om Churchill i 1994 og senere endnu en i 2000.
"Denne udstilling er en fakta og fotoudstilling lavet til et internationalt publikum. Denne gang har jeg prøvet at finde de bedste fotos af Churchill under hans mange opgaver som Premier Minister. Hans ture ud til bombede engelske byer. Inspektion af tropper og militærøvelser og ikke mindst hans mange rejser til bl.a. Marokko, USA og Egypten," slutter Niels Bjerre.