Fortsæt til indhold

Luksus secondhand er en succes i Køge

Luksus secondhand-tøjmarkedet Deluxe4you har slået sig fast som hele Køges tøjloppemarked med god service og lækkert tøj.

Arkiv
Arkiv

I weekenden blev Luxus secondhand tøjmarkedet Deluxe4you afholdt på Teaterbygningen, og endnu engang gang blev det en succes.
Markedet bliver besøgt af mange kvinder, der kommer for at gøre en handel i stemningsfyldte omgivelser. Denne gang oplevede arrangørerne også i større grad, at der kom mange kvinder fra andre dele af landet på besøg. De havde blandt andet også besøg af en gruppe svenske kvinder, der havde hørt om Deluxe4you via en veninde fra København. Kvinderne var nede for at tjekke kvaliteten ud af markedet, og de ville gerne leje en stade næste gang.
Og der bliver naturligvis en næste gang, lover initiativtagerne, Trine Woller Johansson og Anbritt Christensen.
- Vi bliver ved, så længe vi synes, at det er sjovt, og så længe at vi kan vi kan stå inde for det, vi laver, med den gode service, det hyggelige element og det lækre mærkevaretøj. Det er vores varemærke, og det holder vi fast i. Vi har fået virkelig meget positiv feedback fra de kvinder, der har deltager som stadeholdere. De roser os for vores service og vores koncept, hvilket er dejligt. Det er dejligt, at det man knokler for og virkelig tror på, så også virker og folk støtter op omkring det, siger de.
Arrangørerne samarbejder med Rød Kors, og også denne gang fik Røde Kors rigeligt at se til, da markedet lukkede. Stadeholderne donerer nemlig en del af det tøj, de måtte have i overskud, til Røde Kors.
Desuden bed Trine Woller Johansson og Anbritt Christensen mærke i, at også de besøgende donerede sække med tøj til Røde Kors, hvilket er mere end de har turde håbe på.
- Vi er virkelig ved at få slået os fast som hele Køges luksus secondhand tøjmarked, siger de to arrangører.

God service og lækkert tøj er konceptet ved tøjmarkedet Deluxe4you.
Teaterbygningen er en god ramme om det store tøjmarked, som tiltrækker gæster fra et stadig større opland.