Sikkert internetbrug med far og datter
Arkiv
Kids N' Media og Børkop Bibliotek har indgået et samarbejde, hvor både børn og forældre inviteres til et arrangement om, hvordan børn sikkert kan bruge internettet. Hvad er god internetopførsel, og hvordan kan forældrene guide deres børn til at blive dygtige og sikre internetforbrugere?
Far og datter, Mikael og Isabelle Arendt Lauersen, vil stå for arrangementet på Børkop Bibliotek lørdag den 6. april klokken 11 – 13. Det er for børn i alderen 8 - 12 år og deres forældre. Børn og voksne vil blive delt, så Isabella samler børnene, mens Mikael holder oplæg for de voksne. Til sidst vil børn og voksne atter blive samlet til fælles diskussion. Arrangementet er gratis, men man skal tilmelde sig på www.vejlebib.dk.