Fortsæt til indhold

Kroppen heales næsten berøringsfrit

Kropsterapibehandlinger er blevet et hit. Derfor tilbyder Sinika Tiavad nu daglige behandlinger i sin klinik i TKZ huset på Nordre Boulevard

Arkiv
Kim Schou

Egentligt var det meningen, at der kun skulle være åbent en dag i ugen, men efterspørgslen, efter hun startede, har været så stor, at hun nu har besluttet sig for at udvide.
"Efterspørgslen har været rigtig stor, så nu udvider jeg aktiviteterne,? fortæller Sinika Tiavad, som har fået et lokale i TKZ Huset på Nordre Boulevard i Varde.
"Jeg er uddannet Kranio - Sakral Terapeut fra Stanley Rosenberg Instituttet i 2010. Derudover har jeg en overbygning til dyr fra Naturgaarden ved Tove Nielsen tilbage i 2009," fortæller hun.
Sinika Tiavad har dog længe ønsket at bygge videre på denne uddannelse.
"I år er jeg startet på uddannelsen til Clairvoyant hos Dortea Berg-Jensen på Fanø og senere i år begynder jeg igen en KST - uddannelse til både mennesker og dyr. Det bliver på Instituttet for KST og Kropsterapi. På Instituttet undervises der i Biodynamisk KST og Mindful Touch Therapy/Kropsterapi," fortæller Sinika Tiavad, som selv er dyreven med heste hjemme på gården i Kvong.
Netop touch healing er en af fremtidens gode tilbud, mener Sinika Tiavad.
"Healing Touch er en afslappende, nærende energi terapi. Jeg giver blid berøring, og hjælper med at afbalancere dit fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige velbefindende. Ved at bruge denne behandlingsform, påvirkes dit energifelt og hjælper til at understøtte din naturlige evne til at helbrede dig selv," fortæller hun.
Behandlingen starter med, at hun fører hånden hen over kroppen. Det er en scanning af kroppen, hvor hun prøver at lokalisere, hvor hun synes, der er noget der skal have "kærlighed" fra hende. Derefter berøres fødder, albue. knæ, nakke og lænd af tre-fire minutters varighed. Hvad der kan starte som kulde, ender i varme og en døsighed hos patienten.
Tilbud
I anledning af den nye klinik, kører Sinika Tiavad med nogle tilbud
"Jeg giver 1x3 behandlinger til elevpris på kr. 300 mod en normalpris på 450 kroner. Hvis du har lyst, så kan der nu bookes på alle hverdage, og skulle der være specielle ønsker, så findes der også en løsning på det. Husk kun tidsbestilling," slutter Sinika Tiavad. Læs mere på www.tiavad.dk