Varde Kommune skummer fløden på lockouten
Ifølge en undersøgelse offentliggjort på eb.dk er der mange penge at spare for Varde Kommune i forbindelse med konflikten
Kim Schou
I Varde Kommune er der 384 lockoutede lærere. Det giver en besparelse på 11 mio. 10 tusinde og 48 kroner på en måned. Hvis man indregner pension bliver beløbet næsten 13 mio. kroner pr måned lockouten varer.
Kigger man på tallene for Esbjerg Kommune, så er der 884 lockoutede lærere, hvilket giver en besparelse på ca. 25 mio. kroner om måneden. Inklusiv pension, giver det næsten 30 mio. kroner.
Nu er der nok ikke nogen der håber, at lockouten vil vare en måned, men for hver dag lockouten varer, er det penge lige ned i kommunens kasse.