Fortsæt til indhold

Fanø Biludlejning er godt kørende

Fanø Biludlejning slog for otte år siden dørene op i strid vestjysk modvind. En finanskrise senere er det lille ø-firma på fastlandet stadig godt kørende

Arkiv
Arkiv

Telefonen ringer med få minutters mellemrum, og der bliver talt og tastet. Bookinger bliver foretaget – nøgler udleveret. Der er såmænd gang i butikken. Fanø Biludlejning har i otte år drevet forretning lige ud til motorvejsafkørslen ved Gammelby Ringvej – der, hvor kunderne som oftest har brug for dem. Men det har ikke altid været lige let at drive et lavpris-udlejningsfirma:
"?Vi havde fra starten en målsætning om at være Esbjerg og omegns billigste biludlejer. Det er blev vi, og det er vi stadig – samtidig med, vi også vil levere ordentlige biler og ordentlig service,? fortæller daglig leder af biludlejningen," Stig Møller.

Nye tider – nye priser?

For nylig har udlejningen gennemrenoveret kontorlokalerne, som Stig Møller glæder sig til at vise frem overfor kunderne. Både nye som gamle. Men træerne vokser dog ikke ind i himlen, og efter næsten et årti er det blevet tid til at revidere prislisten. Mindre biler, der før kostede 275 kroner pr døgn, kommer nu til at koste 295,-.
?"Det er vores første prisstigning i otte år, og vi har fastsat den til omkring otte procent – altså én om året. Det synes vi stadig er rimeligt, og det ændrer ikke på vores situation som de absolut billigste?."
Som enhver anden dygtig købmand er Stig Møller dog stadig mand for et godt tilbud. Hvis en kunde kigger forbi de nye lokaler inden 15. april, kan man gøre en god handel.
"?Hvis man allerede nu ved, hvornår man for brug for bil i sommerferien eller lignende, så er det bare med at kigge ind eller ringe. Alle, der booker inden 15. april, vil kunne spare mellem 120,- og 280,- på en uges billeje ved at købe til vores gamle priser. Også selvom bilen først skal bruges senere.?"