Fortsæt til indhold

Større renovering på Køge Museum

Arkiv
Arkiv

KØGE: Da de sidste gæster mandag den 1. april - 2. påskedag - forlod Køge Museum var det slut for fremvisning af museets udstillinger i et langt stykke tid fremover.
Museets udstillinger forventes er nemlig først genåbnet igen i anden halvdel af 2014.
- I den mellemliggende periode tømmes museet for museumsgenstande, hvorefter der forestår en gennemgående renovering af bygningen. Herefter skal der opbygges nye og spændende udstillinger, forklarer museumsinspektør Inge Christiansen.
I perioden frem til genåbningen kan museets bøger købes på Køge Museums kontor, der findes ved at gå gennem porten i museumsbygningen, Nørregade 4.
Køge Museums hovedhus fra 1619.
Kontorerne vil ligeledes være bemandet for øvrige henvendelser. Man kan desuden komme i kontakt med museets medarbejdere ved det nye telefonnummer til Museum Sydøstdanmark, som Køge Museum nu er den del af - nemlig 7070 1236.
pm