Fortsæt til indhold

Køernes dødsfald var af nyere dato!

Arkiv
Arkiv

Ved Langhøjskolen blev arbejdet stoppet midlertidigt, fordi arkæologerne fandt resterne af et par køer. Efter en kulstof-analyse blev det konstateret, at køernes dødsfald var af nyere dato, så arbejdet kunne fortsætte ufortrødent. Det betød, at langhøjskoleprojektet kunne færdiggøres med en tilslutning til fjernvarme på 66 procent af det mulige fjernvarmeaftag. Samtidig blev holmegårdsprojektet færdigt - og her var tilslutningen til fjernvarme på 52 procent af det mulige fjernvarmeaftag. De nytilsluttede fjernvarmekunder har været med til at reducere det årlige CO2-udslip over Hvidovre med 13.650 ton. Stram styring Et rådgivende ingeniørfirma havde skønnet en samlet anlægssum på ca. 33 mio. kr. ved en tilslutning på 50 procent af varmeaftaget i begge projekter. I forbindelse med projektudarbejdelsen meddelte HMN - naturgasselskabet - at selskabet fandt prissætningen alt for lav og opponerede mod denne - en af årsagerne til en forsinkelse af projekterne på ca. 18 måneder. HFS kan nu aflevere et samlet anlægsregnskab for begge projekter på 21,2 mio. kr. - også selv om tilslutningen til fjernvarme er højere end forventet og dermed burde være blevet dyrere. En af årsager til dette er en stram økonomisk styring. Nu er der lagt fjernvarmerør i begge områder, så det er bare med at slutte sig til, hvis man stadig vil sikre sig en billig og miljørigtig varme og endnu ikke er tilkoblet. HFS afslutter projekterne med en asfaltering i løbet af sommeren 2013, så selskabet vil selvfølgelig gerne kunne tilslutte nye kunder inden asfalteringen. oas