Fortsæt til indhold

Vigtig sejr til Skensved Bordtennis

Arkiv
Arkiv

BORDTENNIS: Skensved Bordtennis' to bordtennis veteran divisionshold bevarer deres divisionsstatus. Ved sidste weekends afsluttende kampe i bordtennis veteran divisionerne i Arena Midt i Kjellerup ved Silkeborg spillede Skensved i h.h.v. herre Veteran 60 1. Division og herre Veteran 40 1. Division øst.
I herre Veteran 60 1. Division var modstanderne ÅBV 86 og Triton Odense. Specielt kampen mod ÅBV 86 var vigtig, idet taberen her ville slutte under nedrykningsstregen og nødsaget til kvalifikationskampe for at blive i divisionen.
Skensved fik en god start i kampen mod ÅBV 86, hvor Gunde Jensen, Roald Ganzhorn og Hans Guldager Christiansen vandt h.h.v. to, én og én single og bragte sig foran med 4-2 inden doublen. Roald Ganzhorn/Gunde Jensen vandt sikkert doublen med 3-0 over ÅBVs Niels Andersen/Finn Lorentzen.
Den efterfølgende singlekamp mellen Skensveds Gunde Jensen og ÅBVs Finn Lorentzen resulterede også i en Skensved sejr og Skensved var hermed vinder af holdkampen med 6-2 og sikker på forbliven i 1. Division.
Skensved tabte senere til Triton Odense med 0-6, men det var uden betydning for nedrykningsspørgsmålet.
I herre Veteran 40 1. Division øst har Skenved i deres første år i rækken klaret sig overraskende godt og placeret som nr. 3 efter Ballerup og Hillerød GI inden weekendens kampe. Netop disse to hold var weekendens modstandere og Skensved tabte med h.h.v. 2-6 og 1-6.
Trods disse nederlag bevarede Skensved en slutplacering som nr. 3 i rækken. I kampene mod Hillerød GI og Ballerup spillede på Skensveds hold Brian Ganzhorn, Dennis Oreskov og Jørn Mogensen.
pm