Fælles billig varme og vand
Højere kvalitet til en god pris kan blive resultatet af en fælles forsyning, der skal håndtere affald, vand, spildevand og varme i både Roskilde, Lejre og Holbæk.
I hvertfald er de tre kommuner i fællesskab gået i gang med at undersøge, hvilke fordele et nyt fælles forsyningsselskab vil kunne give.
I de tre kommuner skal politikerne nu beslutte at lave en egentlig forundersøgelse.
Borgmester Joy Mogensen er begejstret for ideen, hun forklarer, at en fælles forsyning kan være en fordel for private virksomheder, fordi det vil føre en lang række opgaver med sig.
- Samtidigt har vi som kommuner pligt til at sikre, at borgerne får den bedst mulige service til en god pris, forklarer borgmester Joy Mogensen.
Det vil tage omkring et halvt år at analysere, hvilke positive gevinster en fusion af forsyningerne vil give.
Byrådene tager derfor kun stilling til selve forundersøgelsen i første omgang.
Allerede nu har Sorø kommune også vist interesse for projektet, og man forventer at flere kommuner gerne vil være med.
ag