Nu er det nok!

"Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det ender med at gå lærernes eller kommunernes vej, men det er dybt urimeligt, at små børn gøres til handelsvarer. Man bør virkelig begynde at tænke på, at det her rammer uskyldige børn og arbejdspladser, der ikke kan komme videre," lyder det fredag eftermiddag fra Sønderrisskolens leder, Peter Hundebøll.
Efter endnu en dag med opsynstimer af skolens elever, har han netop sat sig til tastaturet for at skrive en opfordring til politikerne om at skride ind med det samme og få skolen tilbage på sporet. For fire uger siden havde han ikke sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville blive nødvendigt at gå så vidt.
"Jeg havde slet ikke regnet med, at lockouten ville vare så længe. Jeg troede på maks. 14 dage," lyder det ærgerligt fra skolelederen, der her i lockoutens fjerde uge har været tvunget til at skære ned på antallet af tilsynstimer, og dermed må forældre og børn selv finde pasning i endnu flere timer.
"Det hænger ikke sammen mere, og derfor må vi skære ned på tilsynstimerne. Vi har noget planlagt ferie, som skal holdes, og siden lockoutens start har alt kontorarbejde været lig nul. Nu kan vi ikke længere bare skubbe bunkerne foran os. Det kunne gå i to-tre uger, men ikke mere nu. Vi forventer jo trods alt, at det kommer et nyt skoleår efter sommerferien, og det skal planlægges," siger Peter Hundebøll, der midt i al kaosset kan finde en enkelt god ting ved lockouten og de få børn på skolen.
"Vores førskolebørn, der startede den 1. april, har fået en dejlig rolig start. De cykler rundt alle mulige steder, hvor det ellers er forbudt. De føler det vist som paradis," lyder det trods alt med et smil fra Peter Hundebøll, inden han igen sætter sig til tasterne for at råbe politikerne op.

Trist at være skoleleder

På Rørkjær Skole er Per Lauridsen netop gået på weekend, da Lokalavisen fanger ham sidst på eftermiddagen. Og det er uden det samme smil, som han plejer at gå hjem med.
"Det er vitterligt en trist omgang at være skoleleder i øjeblikket. Her på Rørkjær Skole er vi normalt 800 elever, og i øjeblikket har vi - på en god dag - 150 elever. Det er en amputeret skole, som jeg er leder for," lyder det med en smule træthed i stemmen fra Per Lauridsen.
Han forklarer endvidere, at lockouten nu er kommet så langt, at man tydeligt mærker 'metaltrætheden', som han kalder det.
2/3 af skolen lærere er lockoutet, mens de resterende lærere forsøger at få tingene til at hænge sammen, og det betyder, at fælleskabet i øjeblikket er forsvundet. Til stor ærgrelse for Per Lauridsen:
"Men det er jo i bund og grund et spil, hvor det gælder om at holde skruen i vandet, om man så må sige. Selv i de klasser, der har deres lærer, er det jo ikke en hverdag på skolen, som den plejer at være. Det er trist, og her tænker jeg også på de familier, hvor man måske har ét barn, der kan komme herhen og ét barn, der ikke kan. De kan jo eksempelvis ikke længere følges som søskende," lyder det fra Per Lauridsen, som også fornemmer, at forældrenes pasningsmuligheder er ved at være udtømte.
"Men alt i alt kan man bare konstatere, at det bliver et stort arbejde, der skal gøres, når hverdagen engang indfinder sig igen."