Dybenskærgrunden skal have ny lokalplan
Hvidovre Kommune går nu i gang med at producere en lokalplan, der harmonerer med virkeligheden
Efter afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet tager kommunen nu fat på arbejdet med en ny lokalplan for Almenbolig+. Da Hvidovre Kommune i 2009 gav dispensation til at fravige Lokalplan 449 for et nyt boligområde på Dybenskærgrunden i Avedøre, overtrådte kommunen nemlig planlovens paragraffer. Det er budskabet fra Natur- og Miljøklagenævnet i den afgørelse, som landede på kommunens bord kort før påske. I en pressemeddelelse fra kommunen hedder det, at kommunen med dispensationen åbnede for, at ¿fordelingen af byggeri, friarealer og stisystemer i området kunne blive anderledes end dét, der oprindeligt var vedtaget, og netop en ¿fravigelse af den planlagte struktur¿ er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet så omfattende en ændring, at det kræver en ny lokalplan...¿ Derfor er Hvidovre Kommune nu tvunget til at tage fat på arbejdet med en ny lokalplan for området mellem Byvej, Dybenskærvej og Frydenhøjstien i Avedøre. Ikke godt nok - Det er virkelig ærgerligt og meget beklageligt, at vi har overtrådt planloven. Men da vi i sin tid valgte at dispensere fra lokalplanen, var det vores vurdering, at planen for byggeriet i store træk harmonerede med intentionerne i den vedtagne lokalplan, siger borgmester Helle Adelborg (A): - Men nu må vi desværre konstatere, at vores bedste skøn bare ikke var godt nok - og der er ikke andet at gøre end at få lavet den nye lokalplan for området... Da Lokalplan 449 blev vedtaget den 24. marts 2009 angav planen, at der skulle opføres boliger i fire klynger omkranset af et fælles friareal med et offentligt tilgængeligt stisystem, grøfter og vandhuller. KAB¿s boliger, som stod færdige i 2011, ligger nogle steder uden for de oprindeligt tegnede byggefelter og friarealet mellem bygningerne er mindre end det, der er fastlagt i lokalplanen. Forkert vurdering - Ja, der er da forskel på det oprindeligt planlagte og på det boligområde, vi står med i dag, erkender borgmesteren: - Men da vi gav dispensation til byggeriet, skelede vi faktisk til de høringssvar, der var indkommet og vi vurderede, at byggeplanerne fortsat var i overensstemmelse med de kommentarer, naboer og andre borgere var kommet med. Blandt andet i forhold til bygningernes højde og muligheden for at komme igennem boligområdet via cykel- og gangstier uden dog at have for mange udgange til Frydenhøjstien fra det nye boligområde... Helle Adelborg understreger, at hun håber, at den megen er debat om det nye boligområde ikke går beboerne for meget på: - Jeg er glad for, at vi har fået endnu et kvarter i Hvidovre med gode rammer for både børn, voksne og ældre og jeg håber, at beboerne her efter lidt over et år i Langhusene føler sig godt tilpas i området...