- Vi vil have rockerne ud...
Men nogle tvivler dog på, at det kan lade sig gøre
Initiativet sker efter to skyderier i Kirkegade indenfor kort tid. I går faldt endnu et skud i Hvidovre, denne gang i krydset ved Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej, hvor en 26-årig mand blev ramt. Hvidovre Avis har spurgt de resterende partier i kommunalbestyrelsen om de støtter op om den socialdemokratiske gruppes forsøg på at ekspropriere ejendommen i Kirkegade eller på anden måde tvinge rockerne på gaden. Mens SF bakker fuldt op om Socialdemokraternes forslag - og Venstre også er enige om, at kommunen må bruge de midler man har - tvivler Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Karl-Erik Høholt dog på, at A¿s ønske om ekspropriering kan lade sig gøre. - Det ville da være dejligt, hvis det var muligt med lovgrundlaget i orden, at fjerne Bandidos fra adressen. Men jeg tror ikke på, at det er muligt via en ekspropriation, idet det forudsætter en anden og offentlig benyttelse af bygningerne/arealerne. Jeg betragter mere Socialdemokraternes udspil lidt populistisk, siger Høholt og påpeger, at sidst man forsøgte at forhindre en rockergruppe at etablere sig (på Arn. Nielsens Blvd. -red) blev resultatet, at kommunen købte !en totalt ubrugelig ejendom på Arnold Nielsens Boulevard for ca. 4.5 mio. kr. - Ejendommen ejes stadig af kommunen og er formentlig ikke mere værd end grundværdien minus udgifter til nedbrydning og bortkørsel af bygningsdele, mener Høholt. Intet nyt i sagen Borgmester Helle Adelborg har holdt sig opdateret på udviklingen hos forvaltningen. - Man er i gang med at undersøge mulighederne, men desværre kan vi endnu ikke sige noget udover at henvendelsen fra A¿s gruppe undersøges. Konservatives Steen Ørskov Larsen ¿deler helt og aldeles bekymringerne og frustrationerne over gruppens tilstedeværelse tæt på skole, kirke, moske og sagesløse naboer¿. - Det er nok naivt at tro, at vi kan udrydde rockergrupper og bander, men vi må gøre alle forsøg på at få dem væk fra steder, hvor almindelige borgere, herunder skolebørn, skal kunne færdes trygt og roligt. Hvis der ikke allerede er taget initiativ til det, så må borgmesteren bede om et ekstraordinært møde med politiet, hvor situationen kan drøftes snarest muligt - herunder mulighederne for at fjerne gruppen fra lokalerne i Kirkegade, der dermed også er på linje med Socialdemokraterne i sagen om at forsøge at få rockerne væk fra Kirkegade. - Vi kan og skal ikke acceptere, at kuglerne flyver omkring ørerne på byens borgere, og selv om politiet gør en stor indsats for at holde flokken og deres modstandere i kort snor, så må alle kunne se det uholdbare i at have klubben liggende i det ellers fredelige kvarter, siger Steen Ørskov Larsen, der i sit daglige virke selv er politimand. De havde nok skudt tilbage Selvom Socialdemokraternes Kenneth F. Christensen i den fælles udmelding forleden gerne ville understrege, at ¿det ikke er Bandidos, som skyder ud af huset, men at de er objekt for at blive skudt på¿, så finder Steen Ørskov Larsen det ¿omvendt vigtigt at huske på, at man altså lige har fundet skydevåben ved den seneste aktion¿. - Havde man opdaget fjenden, så havde man formentlig skudt tilbage. Med andre ord: Bandidos hører ikke til i Kirkegade eller andre fredelige beboelsesområder, så vi skylder borgerne at gøre, hvad vi kan for at komme af med dem i bybilledet, siger Ørskov Larsen. Han mener, man bør undersøge om man med rockerloven i hånden kan forbyde udvalgte personer adgang til stedet. - Men det er ingen let øvelse, det er jeg helt klar over. Så kære borgmester: Fat telefonen og kom i gang... Steen Ørskov Larsen opfordrer - i forhold til socialdemokraternes udmelding om, at det er kommunens opgave at standse fødekæden til rockerne - til en rundtur på skolerne med en oplysningskampagne, hvor man kan vise billeder af ¿ældre, tidligere rockere, hvor overarmene er blevet slatne, tatoveringerne udtværede og potensen svigtende pga. for mange steroider¿. - Så kan de genoverveje, om det er vejen at gå - og hvor attraktivt det lige er!, siger han. Hvidovre Avis har også taget kontakt til de øvrige partier: Dansk Folkeparti, Hvidovrelisten og Liste T. Mikkel Dencker nåede ikke at vende tilbage, mens både Arne Bech og Mogens Leo Hansen er på ferie i øjeblikket.