Fortsæt til indhold

Nej tak!

Beboere på Krogstens Alle vil ikke have 27 meter høj mobilmast i ¿deres baghave¿ - nabohøring netop nu

Arkiv
Arkiv

Beboerne omkring Krogstens Alle har derfor stemt dørklokker og indtil videre samlet 300 underskrifter ind imod mobilmasten. De har tilmed allieret sig med en advokat ¿ Masten er ansøgt placeret på et område ved Plejecenter Krogstenshave. En placering, som Hvidovre Kommune ifølge sagens akter selv har været med til at udpege som muligt område, og et område, som ansøgeren KM Telecom - på vegne af TDC Mobil -, ser som ¿den eneste realistiske mulighed for at rejse en 27 meter høj mast, da resten af området er omfattet af private boliger. Flere kritikpunkter Beboerne er utilfredse med flere punkter i sagen. Dels er de utilfredse med den meget høje mast, der kommer til at stå kun fem meter fra en privat beboers ejendom og lige i nærheden af de to kommunale børneinstitutioner, Krogen og Stenen. Og dels er de utilfredse med, at der tilsyneladende kun er sendt høringsbreve ud til 85 beboere i området, hvoraf 45 af beboerne bor på Plejecenter Krogstenshave. Dermed er ikke ret mange af de i alt ca. 450 parceller fra de to parcelhusforeninger i området blevet direkte involveret i sagen, mener beboerne Frank Nordgren og Jørgen Holmgrün. - Vi savner svar på hvilke alternativer, der er belyst, samt hvorfor man mener, det er mest hensigtsmæssigt at placere den på den angivende placering på Krogstens Allé, siger Jørgen Holmgrün. Han bakkes op af Frank Nordgren. - Generelt mener jeg, at det må være muligt at placere sådan en mast med mere hensyn til beboere og ikke kun et sted, som TDC anser som et godt sted at placere en sådan mast. Vi mener også, at placeringen kan få indflydelse på værdien af vores huse, siger Frank Nordgren. De fleste af jer beboere, der protesterer, bruger vel selv mobiltelefoner? Hvorfor vil I ikke tage jeres del af ulemperne, hvis I gerne vil benytte jer af glæderne? - Vi er ikke principielt imod opsætningen af mobilmaster. Vi savner blot svar på, hvordan der teknisk kan være en årsag til, at den netop skal placeres her, så tæt på beboelse. Hvorfor ikke på den nedlagte Sønderkærskole? Eller i parken? Vi har adspurgt samtlige underskrift-givere, om de har problemer med deres mobildækning i området. Og alle har sagt, at de har fin dækning, siger Frank Nordgren. Hvidovre Avis har spurgt formand for Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes, hvorfor man ikke kan placere antennen andre steder, eksempelvis på den nedlagte Sønderkærskole, hvor der umiddelbart er længere til beboelse end tilfældet er på Krogstens Allé. - Det må vi gå ud fra, at der er gode tekniske årsager til. Men jeg vil gerne understrege, at vi i udvalget endnu ikke har diskuteret ansøgningen om mobilmastens placering. Det sker først, når parterne er blevet hørt, siger Finn Gerdes. Beboerne argumenterer med, at de mener, der er sundhedsmæssig risiko ved at placere en mobilmast så tæt på beboelse og ikke mindst to børneinstitutioner? - Det er der delte ekspertmeninger om, men så længe embedslægens anvisninger siger, at mobilmasterne ikke er kræftfremkaldende, må vi rette os efter dem, siger Finn Gerdes. På et - lukket - møde i kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012 besluttede politikerne at give TDC Mobil lov til at søge om at sætte mobilmasten op på Krogstenshaves område. - Der var dog kun tale om en tilladelse til at sende en ansøgning. Vi besluttede os ikke for, om vi var for eller imod, siger udvalgsformanden. Skal man se jeres accept af ansøgningstilladelsen som en indirekte accept af opsætningen? - Næh, det skal man ikke. Kun som en tilkendegivelse af, at vi gerne ville spørge borgerne, om de ville protestere eller acceptere, siger Finn Gerdes. Kommer det bag på dig, at der er så massiv modstand mod opsætningen af en mast? - Det gør det faktisk. Alle bruger jo mobiltelefoner. Jeg ville da ønske, at beboerne først havde rettet henvendelse til mig for at komme eventuelle misforståelser i forkøbet ... Ville du selv protestere, hvis der blev sat en 27 meter høj mast op kun fem meter fra dit hjem. - Ja, det ville jeg jo nok. Jeg synes da heller ikke, at de er kønne, siger Finn Gerdes. Ansøgeren KM Telecom skriver i en mail i februar 2013, at to andre operatører, udover TDC Mobil, er interesseret i positionen. ¿3¿ og Telia vil også gerne med op i masten ¿ I går efter Hvidovre Avis¿ deadline mødtes beboerne til et beboermøde, hvortil man også havde inviteret byrådspolitikerne.ark

Beboerne laver skiltet "Nej tak til mast" for at påpege, at over 300 har skrevet under på, at de ikke ønsker masten på Krogstens Alle.