Fortsæt til indhold

Mestrene var bare bedre

Hvidovres ligaherrer i volleyball leverede god modstand men forgæves

Arkiv
Arkiv

Hvidovre ligaherrer mødte mestrene Marienlyst i søndags i Frihedens Idrætscenter, og det blev til en 3-0 sejr til gæsterne. Efter cifrene 25-21, 25-20 og 28-26 kunne Marienlyst trække sig tilbage med sejren. Men som cifrene også siger, var der ikke tale om store tæv. - Vi havde mulighederne undervejs, men fik ikke afgjort dem til egen fordel, fordi vi begik fejl, fortæller Thomas Stryhn fra klubben. - Marienlyst er et rigtig dygtigt mandskab, der tæller en lang række landsholdspillere fra ind- og udland. Men vi blev ikke blæst af banen, og der er gode lærepenge for vore unge spillere, der dermed kan se, at der ikke er så langt far den absolutte top og dem selv. Vi havde da heller ikke kalkuleret med point mod dem. Men det efterlader et begrundet håb om, at vore egne spillere kan udvikle sig hos og os gøre vores hold bedre... - Vi mødte også Marienlyst i kvartfinalen i pokalturneringen. Her tabte vi ligeledes. De to kampen endte 3-1 og 3-0 til mestrene... ebo