Fortsæt til indhold

Spild ikke konfirmationspengene

De færreste konfirmander har brug for forældrenes råd om, hvilken smartphone, tablet eller fladskærm, der er den rigtige. Til gengæld kan forældrene være til god hjælp, når der skal vælges forsikring af det ofte dyre udstyr, påpeger GF Forsikring i Haders

Arkiv
Arkiv

"Penge til køb af elektronik er øverst på ønskelisten hos konfirmanderne. De vil nemlig ikke risikere, at de voksne køber den forkerte model til dem i butikken. Men de unge har stadig brug for forældrenes hjælp, nemlig når det handler om forsikring af udstyret, der ofte har en høj værdi," siger Gunnar Hansen fra GF Forsikrings kontor i Haderslev.
Konfirmationstiden giver anledning til mange spørgsmål om netop forsikring af elektronik, hvor der især er to faldgruber, der på hver sin måde kan blive en dyr fornøjelse – og en ærgerlig brug af penge, der er givet i konfirmationsgave.
"Den ene faldgrube er, at man ikke får forsikret sit elektroniske udstyr tilstrækkeligt og risikerer at skulle have mange penge op af lommen, fx hvis udstyret bliver stjålet, eller man selv er skyld i, at udstyret går i stykker," siger Gunnar Hansen og fortsætter:
"Den anden faldgrube er, at man kommer til at forkøbe sig ved at tegne ekstra forsikringer, som der reelt ikke er behov for. Vi ved, at mange har svært ved at sige nej, fordi de i situationen ikke føler helt sikre på, hvordan de egentligt er forsikret. Derfor risikerer man måske at købe et produkt, man allerede har i tilknytning til sin familie/indboforsikring."

Tjek på det konkrete behov

GF Forsikring anbefaler, at man tager en snak med sin forsikringsrådgiver, så man har den dækning, man ønsker. Det allermest basale er at have en god familie/indboforsikring, så udstyret fx er dækket i tilfælde af tyveri. Indboforsikringen bør være med elskadedækning, som fx dækker, hvis der sker en kortslutning i det elektroniske udstyr.
Ønsker man at sikre sig yderligere, er GF Forsikrings nye elektronikforsikring et godt supplement til den garanti, man er sikret gennem købeloven. Den dækker nemlig alle funktionsfejl og pludselige skader på elektroniske apparater i fem år fra købsdatoen.
"Har man meget nyere elektronik i huset, er GF's elektronikforsikring et godt alternativ til butikkens tilbud om at tegne en ekstra forsikring, som kun dækker det ene produkt, man køber," slutter Gunnar Hansen.