Krigens grufuldheder
Ved Ældre Sagens torsdagsforedrag fortæller Ingrid Daege om en opvækst under Hilter-regimet og en barsk flugt fra de fremrykkende russiske tropper
Foredragsholderen, Ingrid Daege, blev født i 1931 i Neumünster, som indtil 1864 var en del af det danske kongerige. I 1938 flyttede hun med forældrene og sin storesøster til Østpreussen til byen Tilsit ved floden Memel. Og det var herfra, da de russiske tropper begyndte at trænge nazi-tropperne tilbage i 1943 efter deres angreb mod Stalingrad, at Ingrid Daeges mareridt begyndte i forbindelse med flugten vestpå, hvor hun undervejs var russisk krigsfange og også blev skilt fra sin mor og storesøster. Ved et lykketræf blev hun senere genforenet med begge, og et lykketræf var det også, at de tre ikke kom med evakueringsskibet ¿Wilhelm Gustloff¿, der i Østersøen blev sænket af en russisk ubåd, og 9.000 tyske flygtninge omkom. Men flugten vestpå til fods i vinterkulden betød en svær tid med fare for, at Ingrid Daege skulle have benene amputeret, hvilket blev undgået ved barmhjertighed fra engelske læger på et lazaret i Kiel. I 1957 kom Ingrid Daege til Danmark og blev senere via et kort ophold i Sverige dansk statsborger. En overgang drev hun en forretning, men blev så ansat i forsvaret, hvor hun avancerede til overassistent, og samtidig var hun meget aktiv i hjemmeværnet. Ingrid Daeges foredragstitel er ¿Min grumme fortid¿ - og under samme titel har hun udgivet en erindringsbog. Ingrid Daege overvandt krigens strabadser med en ukuelig livsvilje.