Kaldte på far, da to unge mænd truede med kniv
Arkiv
Treldevejens Kiosk i Fredericia var lørdag aften udsat for røveriforsøg. Et par unge mænd kom ind i kiosken kl. 20.15 og truede den unge ekspedient med en 40 cm lang kniv.
"Men ekspedienten kaldte på sin far, som stod i baglokalet - og da han viste sig, stak de to mænd af," lyder det fra lokalpolitiet i Fredericia.
Begge gerningsmænd beskrives som 15-20 år og 160-170 cm høje. De er almindelig bygget - den ene lidt kraftig - og de er sandsynligvis danskere.