Millioner til kulturen i grænselandet
Det var en historisk dag da det stærkt kulturelt bælte blev spændt hen over den dansk-tyske grænse
Kulturaftale Sønderjylland – Schleswig blev holdt over dåben i onsdags på Schifffartsmuseum i Flensborg. En økonomisk aftale på 18 millioner kulturelle kroner over fire år. I højere grad en dansk tysk aftale omkring at styrke unge mennesker og dermed også talenter både nord og syd for grænsen. Kulturaftalen berører 700.000 mennesker både i det sydlige Danmark og det Nordlige Tyskland.
Bag aftalen ligger en grundigt aftalt plan mellem Region Sønderjylland med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder, men sammen med Region Syd og Kulturministeriet nord for grænsen, medens Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig- Flensburg, Stadt Flensburg sammen med regeringen for Schleswig Holstein. En mandhaftig og dermed stærk forsamling, som giver penge af egen kasse. I dette tilfælde er der på ingen måde tale om EU-midler. Samtlige 18 millioner falder fra de implicerede parter.
"En fælles grænseoverskridende kulturaftale styrker regionen. Også på det formelle plan . Vi kan skabe en rollemodel overfor resten af Europa," udtaler Povl Kylling Petersen, formand for Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig.
På selve dagen for underskrivelsen af kulturaftalen var det koldt og vådt, men inde på Schifffartsmuseum skinnede solen. En kulturaftale over grænsen. I enighed. Det er så flot. En holdning, som såvel den danske kulturminister Marianne Jelved samt hendes sleswig-holstenske kollega Anke Sporendunk var aldeles enig i. Begge gav udtryk for, at man hverken nu eller fremover skal tænke i problemer, men i fælles opgaveløsning.
Arrangementet foregik naturligvis på såvel tysk som dansk, men der var mulighed for simultantolkning over hovedsæt. Det havde de fleste imidlertid slet ikke behov for. Man finder hinanden i forhandlinger og har selvfølgeligt også kendskab til hinandens sprog. Kulturelt hænger Sønderjylland og Schlewig-Holstein sammen gennem historien. På godt og ondt, men onsdagens oplevelse var kun og aldeles god.
Aftalen blev underskrevet. To og to mødte danskere og tyskere op for at skrive under, og aftalen var en realitet. Den første af sin art nogensinde i Europa. Det er en rigtig stor ting, som også blev understreget musikalsk af fløjtetrioen Tulja. Dejlig folkemusik. Dansk og Tysk. Besætning. To danske og en tysker i vidunderlig samklang.
"På vegne af hele det dansk-tyske kulturudvalg vil jeg ønske os alle held og lykke med kulturaftale Sønderjylland-Schleswig," sluttede formand Povl Kylling Petersen.