Piger i pudekamp
Kvindelandsholdet i pudekamp mod lokale fodboldpiger
Arkiv
Det fløj med fjer og puder på gaden i Vejle i fredags.
Flere hundrede børn og voksne tog kampen op mod kvindelandsholdet, der havde inviteret til pudekamp på Søndertorv i Vejle.
Især fodboldpiger fra Vejle og omegn var mødt talstærkt op for at deltage i pudekampen mod deres ældre idoler, ligesom mange forbipasserende var hurtige til at snuppe en pude og dele et par slag ud.
Pudekampen skal være med til at synliggøre kvindelandsholdet på en utraditionel måde op til sommerens EM i Sverige.