UGENS PROFIL
Lilian "Luli" Pedersen
Navn:
Lilian Pedersen – bliver altid kaldt Luli
Alder:
40 år
Familie:
Gift med Søren
Camilla 16 år
Casper 13 år
Caroline snart 8 år
Job:
Lærer på Brorsonskolen
Hvad ser du helst på TV?
Jeg kan godt lide at se forskellige dokumentar programmer, og med min daglige gang i overbygningen, ser jeg det ofte som en fordel at kende til de reality programmer der er oppe i tiden, så det sker, at jeg ser et enkelt reality afsnit i ny og næ
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
Udover flødeboller til Pusterummet og 8.b på Brorsonskolen, så skal min familie og jeg ud og rejse.
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
Min mand vil sige: Rugbrød og pålæg.
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Folk der dømmer andre, uden at vide hvad de taler om!
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
Jeg havde svært ved at vælge om min 1. prioritet skulle være prinsesse eller frisør.
Hvem kan få dig til at grine?
Mine elever kan få mig til at grine, når de bruger min humor på mig. Fx. har jeg ?et par gange? bedt eleverne om at se positivt på tingene og tage ?ja-hatten? på. Da jeg så en enkelt dag havde været lidt skrap, så kom eleverne med en ?ja-hat? til mig. Den hænger nu i klassen og kan gives til en som har brug for at blive mindet om at se positivt på tingene. Generelt kan folk med humor få mig til at grine.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
Jeg har et par spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille H. C. Andersen, og mon ikke han kunne spise et par stykker rugbrød
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
Frokosttallerkner i Mega Mussel
Hvem er din største inspirationskilde?
Udover mine elever så Knud Illeris der taler om god læring.
Hvad ville du ændre, hvis du var statsminister?
Så vil jeg som noget af det første kigge på loven om inklusion af elever med særlige behov. Regeringen har sat sig det mål at 97 procent af eleverne skal være inkluderet i almindelige klasser i 2020. Man taler om den inkluderende skole, hvor der skal være plads til alle, og hvor elever oplever, at de er en del af skolen og dens fællesskab. For at skabe en inkluderende undervisning, skal der være tid til bl.a. forberedelse og forældresamarbejde.
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
Der er mange, en af dem er at jeg har svært ved at sige NEJ.
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
Dyrke motion og at være hjemme.
Hvad er din drømmebil?
Audi A7
Har du et motto?
Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig.
Man må aldrig gå ned på udstyr!
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Jeg er meget glad for min stue, som er familiens samlingspunkt.
Hvad kan du ikke?
Jeg kan ikke synge, på trods af at jeg ofte øver mig.
Hvem fortjener en pris?
Der er mange som fortjener en pris, men Anette Baltzer, som træner After Rep gymnastikholdet hver mandag, hun fortjener det i hvert fald. Det er noget af en udfordring af holde styr/ro på 40 snaksaglige kvinder.
Er du konkurrencemenneske?
Nej, men jeg er bedst til at vinde.
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
Vi starter i New York og slutter af i Australien
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
Det at være lockoutet og ikke kunne komme på arbejde og undervise. Ikke at kunne tilbringe dagen blandt børn og unge mennesker, som er det jeg allerhelst vil.
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
Rummelig, humoristisk og hjælpsom
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Det er konflikten mellem KL og lærerne
Når vi siger Oksbøl, tænker du…?
Børnevenlig, stor aktivitets niveau, strand og skov – fantastisk natur, rigt foreningsliv og mulighed for at dyrke al slags sport.