Fortsæt til indhold

Nephew indtager Blue Water Dokken

Nephew tilføjer flere shows på deres Hjertestarter Arena Tour 2013 – og således også Blue Water Dokken i Esbjerg lørdag den 12. oktober 2013.

Arkiv
Arkiv

Nephew tilføjer flere shows på deres Hjertestarter Arena Tour 2013 – og således også Blue Water Dokken i Esbjerg lørdag den 12. oktober 2013.
Koncerten med Nephew i Blue Water Dokken arrangeres af Tobakken og Musikhuset Esbjerg, der fornylig også stod bag koncerten med Rasmus Seebach samme sted. Nephew startede i januar i år deres forårstour med fem koncerter på hoteller og museer ved Vesterhavet, og turnéen sluttede for nylig i Horsens med en fantastisk koncert i Gl. Celle i det gamle Horsens Statsfængsel.
Efter en flot start på salget af de fem første arenas med mere end 15.000 solgte billetter allerede nu, er Nephew så klar til at annoncere yderligere tre shows til Hjertestarter Arena Tour 2013, der bliver den største indendørsturné et dansk band nogensinde har lavet.
Under forårets tour har Nephew optaget alle sangene fra "Hjertestarter", og disse liveversioner er løbende blevet udgivet, inden de 12. april 2013 ender samlet på livealbummet "Hjerterstarter-10XSåLive". Albummet vil indeholde 10 liveoptagelser fra 10 forskellige byer, og udgivelsen sker i et eksklusivt samarbejde med iTunes, der allerede har udsendt de første optagelser fra Hjertestarter-touren.
Koncerten i Blue Water Dokken finder sted lørdag den 12. oktober 2013 klokken 21.00, og dørene åbnes klokken 19.00, og et endnu ikke offentliggjort opvarmningsnavn går på scenen 20.00. Billetsalget til koncerten starter mandag den 8. april 2013 10:00 – på www.tobakken.dk eller www.mhe.dk.