Saftigt friskt æble til cyklisterne
Cykelpendlere i Hvidovre Kommune fik forleden et dejligt æble på cykelturen, da de cyklede til arbejde. Uddelingen af gratis morgenmad er en del af Cyklistforbundets kampagne ¿Vi cykler til arbejde¿
- Med årets kampagne og morgenuddeling bringer vi en venlig og velsmurt advarsel: Kombinationen af motion, lys og luft fører til et fysisk og psykisk velvære, som skaber afhængighed, fortæller Cyklistforbundets kampagne ansvarlig i Hvidovre Finn Ivo Heller, der selv havde favnen fuld af æbler og kampagne materiale på dagen. ¿Vi cykler til arbejde¿ er hvert år med til at ændre vaner for tusindvis af danskere. Hvert år fører kampagnen til mere end 10.000 nye cyklister: Mennesker, som ellers normalt ikke cykler til arbejde, vælger den to-hjulede i maj måned. Og mere end 80 procent af de nye cyklister bliver ved med at cykle, når kampagnen er slut. - Kampagnen lægger op til en sjov og uhøjtidelig konkurrence med kollegerne. Det handler ikke om hvor hurtigt eller langt, du cykler. Men hvor mange dage, du cykler, siger Finn Ivo Heller. ¿Vi cykler til arbejde¿ kører hele maj måned. Tilmelding senest den 19. april. Og i Hvidovre er der mulighed for at fortsætte kampagnen lokalt i juni, juli og august måneder. En forbedring af Hvidovres trafikmiljø: - ¿Vi cykler til arbejde¿ i Hvidovre gavner og bibeholder et godt helbred, men også miljøet og klimaet har stor gavn af at mange cykler. Vi opfordrer så mange som muligt til at hoppe op på pedalerne. Det er sundt, livsforlængende og giver bedre livskvalitet for den enkelte at cykle og det er også godt for miljøet og klimaet. Alt andet lige er det jo sådan, at støj- & luftforureningen i byen mindskes, når flere skifter fra bilen til cyklen. Cyklismen er simpelthen et gode for både miljøet og helbredet. Man skal huske på at, i bytrafikken kan en bil give mobilitet, hvis der ikke er for mange af dem samtidig, men en cykel giver både mobilitet, sundhed, velvære og oplevelser, slutter Finn Ivo Heller.