Fortsæt til indhold

Elev skorede topkarakter

Gulvlægger-lærling fra Garant i Haderslev laver svendeprøve med topresultat

Arkiv
Arkiv

22-årige Morten Stuckert er netop blevet udlært som gulvlægger hos Garant Gulve og Gardiner i Haderslev på Chr. D. X?s Vej.
Den dygtige fagmand afsluttede sit lærlingeforløb med topkarakterer ved fagprøven på specialskolen i Viborg med betegnelsen ?Antaget med Ros?, som kun meget sjældent uddeles til fagprøver for håndværkere.
?Vi er meget stolte over Morten?s flotte resultat i svendeprøven. Han har været en dygtig lærling gennem de 3 ½ år en gulvlæggeruddannelse varer og har i den grad været eksponent for det høje kvalitetsniveau, vi hos Garant vil være kendt for. Så jeg er meget stolt," fortæller Garant-chef Jørn Høi.
Svendeprøven var at løse to vanskelige opgaver i linoleum, henholdsvis et såkaldt mønstergulv og en trappe med forkant og bort, som betyder, at en trappe skal belægges perfekt med linoleum i flere farver.
Morten Stuckert bliver overtaget som svend af Garant og fortsætter således sit gode arbejde i firmaets og ikke mindst kundernes interesse. Ud over linoleum er Morten Stuckert uddannet til at arbejde med hele Garant gulvsortimentet fra tæpper, klinker, trægulve og endda epoxy.
Morten Stuckert er opvokset og bosiddende på Aarø og tager troligt færgen til og fra fastlandet hver dag for at passe sit gulvlæggerjob.