Fortsæt til indhold

Politiet opruster med ny narkotester

Arkiv
Susie Jessen

Lokalpolitiet i Kolding har fået en håndfuld narkotestere, som de fremover vil have med sig, når de er på patrulje, som sammen med alkometeret skal teste folk, der kører i påvirket tilstand. Og der skulle ikke gå længe inden at politiet fik brug for de nye testere. Onsdag eftermiddag klokken 14.30 blev en 25-årig mand fra Kolding standset på Agtrupvej i Kolding. Han blev testet med maskinen og det skulle vise sig, at han var påvirket af kokain. Manden blev kørt til stationen for at få taget en blodprøve. Han bliver sigtet for kørsel i påvirket tilstand.