Fortsæt til indhold

¿Vores mål er at forme hele unge mennesker¿

Philip Mundt, ny ungdomsskole-inspektør, mener, at ungdomsskolen skal pleje talenterne

Arkiv
Arkiv

Hvidovre Ungdomsskoles leder, Philip Mundt, stiller et essentielt spørgsmål i en tid, hvor heldagsskoler debatteres livligt. Han er ny ungdomsskoleinspektør for Hvidovre Ungdomsskole. En ungdomsskole, der - med Mundts egne ord - ¿med sit syn på unge kan gøre en forskel og få ting til at ske¿. Han er tiltrådt i januar, tidligere viceungdomsskoleinspektør i Herlev (otte år), hvor han har stået for branding og udvikling af nye koncepter. Nu er han nået til Hvidovre, hvor ledelsen af den lokale ungdomsskole har førsteprioritet. For dyrt med ballonflyvning At være skoleinspektør på en ungdomsskole betyder også at blive målt og vejet på succeser. Men hvornår er ungdomsskolen en succes? - Antallet af brugere er ikke det eneste succeskriterium. Vi skal sikre kontakt med så stor en procentdel af Hvidovres unge som muligt. Målet er, at Hvidovres unge har adgang til fritid, faglighed og demokrati på Hvidovre Ungdomsskole, siger Philip Mundt. Hans egen fritid er noget nær spektakulær. Philip Mundt er en af verdens bedste ballonskippere og fritiden bruges ofte højt hævet over vand og land. Skal ballonflyvningen tilbydes ungdomsskolens elever? I har jo én af verdens bedste undervisere lige ved hånden? - Ha, nej, jeg har ingen planer om at forsøge det i Hvidovre. Hvor det på den ene side er fantastisk spændende, lærerigt og med masser af muligheder for store oplevelser, så er det også dyrt, tidskrævende og vejrafhængigt, siger Philip Mundt, der selv har fløjet ballon siden 2001. Philip Mundt har været dansk mester i ballonflyvning fra 2008-2012 og deltog desuden i verdensmesterskaberne i Michigan i 2012, hvor han endte som nummer 53. Derudover har ungdomsskoleinspektøren den danske varighedsrekord for ballonflyvning med syv timer og 24 minutter. For tiden øver han sig i højdeflyvninger. Sidste år nåede han til 17.000 fod. Målet er at flyve til 25.000 fod inden for de næste par år. Vi kan pleje talenterne I ungdomsskoleregi kan Philip Mundt godt være misundelig på provinsen, hvor ungdomsskolen ofte tiltrækker de unge ved blot at åbne et nyt hold. - I en by som Hvidovre er vi i konkurrence med en masse andre tilbud. Det stiller derfor flere krav til kvaliteten af ungdomsskolens tilbud. Men det er sundt, mener inspektøren og påpeger, at det ligger dybt forankret i en ungdomsskole at forny sig. - Det ligger til kundegruppen. Unge laver ikke nødvendigvis det samme år efter år. Så skal ungdomsskolen heller ikke. Selvfølgelig skal vi beholde de ting, der fungerer. Men man må finde en balance ¿ Hvad kan Hvidovre Ungdomsskole set fra helikopterperspektiv? - Vi kan for eksempel pleje talenterne. Tilbyde kurser til de unge, som interesserer for en snæver genre. ¿Nørderi¿ er ikke et negativt ord ... - Vi skal være gode til rigtig mange forskellige ting - tilbyde en palette af kurser så vi rammer så bredt som muligt. Der er ingen tvivl om, at vores mest populære fag er dem, hvor vi rammer bredt. Og modefænomener som parkour. Men det ¿brede publikum¿ har i forvejen mange tilbud, og vi skal også være gode til at hjælpe de unge på vej, der gerne vil fordybe sig i en mere specifik genre, siger Mundt. - Vi er gode til at komme ud af huset. Ud i naturen. Vi kan noget med friluftslivet og har faciliteterne. Noget, som den almene folkeskole ikke har ressourcerne til ¿ Skulle man på ungdomsskolen have brug for et sæt ekstra hænder til de mange udendørs fritidsture, elsker Philip Mundt friluftsliv, fiskeri og ¿skramleture til Nordnorge med familiens tussegamle campingvogn¿. Om Philip Mundt Philip Mundt har en universitetsuddannelse, flere lederuddannelser og uddannelse som mediekoordinator. Ungdomsskolens nye leder er kendt som en ambitiøs og energisk leder og blev bl.a. ansat på baggrund af sin viden, sin erfaring, sin nysgerrighed og sin evne til at skabe tillid. En type leder, som Hvidovre Ungdomsskole har brug for i fremtiden, hvor man bl.a. skal organisere en større flytning. Philip er 40 år, spiller bas i festbandet MisterBobby og er desuden i verdenseliten som ballonskipper med rekorder og priser. I januar deltog Mundt i et Alp Crossing event, hvor målet var at krydse over alperne i luftballon. Det lykkedes to gange med flyvninger på over 120 kilometer i 14.000 fod over alperne. (Se flyvningerne på youtube.com). Mundt er far til to drenge på tre og fire år og venter et tredje barn. Han bor med sin hustru i Husum.ark