Fortsæt til indhold

Forårskoncert med fællessang i Valløby Kirke

Syng foråret ind sammen med Valløby Kirkes Børnekor.

Arkiv
Arkiv

KONCERT: Der er forårskoncert med fællessang på programmet i Valløby Kirke tirsdag den 16. april klokken 18.30. Her kan man opleve Valløby Kirkes Børnekor under ledelse af korleder Maria B. Høyer og kirkens organist Niels Andersson.
Repertoiret ved forårskoncerten i Valløby Kirke vil være en blanding af korværker med solistiske indslag. Desuden vil der være fællessange, hvor alle kan synge med sammen med koret.
- Det bliver festligt, og børnene i koret glæder sig til at synge og danse sammen med jer, lover Maria B. Høyer.
Efter koncerten er Valløby Menighedsråd vært ved et lille traktement i Våbenhuset, hvor alle er velkomne. Der er gratis entré ved hele arrangementet.
Koret består af sangglade børn i alderen fra 9 til 15 år. De øver hver tirsdag eftermiddag klokken 14.45-16.15 i Valløby præstegårds konfirmandhus.
Koret medvirker ved forskellige gudstjenester samt familiegudstjenester og deltager desuden i stævner forskellige steder i landet. For optagelse i Børnekoret: Kontakt korleder Maria B. Høyer på mail maria@nanari.dk eller tlf. 2536 0309.