Fortsæt til indhold

En aften med en stor filosof

Arkiv
Arkiv

FOREDRAG: Danmarks største filosof fylder 200 år.
Det fejrer Køge Bibliotek med et foredrag om Søren Kierkegaards tanker for nybegyndere mandag den 6. maj kl. 19.00.
Aftenens foredragsholder er lektor og forfatter Birgitte Bech, tidligere gymnasielære og præst.
Foredraget vil fokusere på Kierkegaards tanker om selvet og om "at blive sig selv". Man kan sige, at Kierkegaard, forud for andre filosoffer, har tænkt individualismen til ende. Kierkegaard stillede skarp på menneskeåndens gåde såvel som selvrealiseringens mange forfejlede strategier.
Hans indkredsning af eksistensens opgave er udfordrende dyb, og beskrivelsen af de mange åndløse afveje og omveje er både bidsk og morsom.
Få gratis billet på enkelbillet.dk, via KøgeBibliotekernes hjemmeside eller ved henvendelse på biblioteket.
pm