Fortsæt til indhold

Nanny V viste forårsmoden frem

Ved to arrangementer på Østerbycentret viste Nanny V sidste uge, hvad moden dikterer dette forår

Arkiv
Rune Weitling

Forårets komme blev forleden markeret med to modeshow arrangeret af modeforretningen Nanny V, og traditionen tro var det Østerbycentret, der lagde catwalk til de to shows.
Under overskriften "Smart tøj til skønne kvinder" -blev de sidste nye trends og tendenser i et væld af nye og friske farver vist frem forpublikum, der flere gange lige måtte røre ved det smarte tøj. Der blev blandt andet vist tøj fra kendte mærker som Infront, 2-Bitz, Soulmate, Brandtex og andre.
Henrik Vallø, der som altid gav den som veloplagt konferencier, siger:
"Det er dejligt med den store interesse for vore modeshows her på Østerbycentret. Publikum kommer fra hele Esbjerg, der er altid en god stemning, og vi forsøger at give publikum en eftermiddag/aften med mode, hygge og overraskelser."
Modellernes hår var kreeret af Vallø Hårpleje, hvor Anette Jessen og Lena Vallø viste lidt om, hvad der rør sig i hårbrancen. I dette forår er tendensen lidt kort hår og gerne farvet i afdæmpede naturlige farver.