Fortsæt til indhold

Lockout-film i Kinorama

Kinorama i Sønderborg har indført lockout-visninger hver formiddag

Arkiv
Arkiv

Skolerne er lukkede, og det regner udenfor. Hvad stiller man egentlig op på sådan en lockoutramt hverdag?
Se en god familiefilm, lyder opfordringen fra Kinorama i Sønderborg, der har besluttet at indføre 'Lockoutbio' med to daglige filmvisninger om formiddagen.
"Det er blandt andet et tilbud til de mange forældre og bedsteforældre, som under konflikten har deres børn hjemme," fortæller biografejer Per Matthiesen.
På plakaten er de to film Croods og MGP Missionen.
Film i Lockoutbio koster 60 kroner, og tilbuddet gælder alle hverdage kl. 11 og 11.30, lige indtil skolelockouten slutter.
Filmprogrammet kan ses på www.kinorama.dk/soenderborg.