Bredt udsyn fra Snæversti

GYDEN ER SMAL, men derfor kan den godt være hjemsted for store og rigtige initiativer. Sådan er det gået i en af Roskildes mindste gader, Snæversti, der forbinder Algade med Grønnegade, lige ud for Fruegade.
Mange gode kræfter har været i gang her, og den udsmykning, der for kort tid siden blev færdig, er et fint eksempel på det, der gør Roskilde til en helt særlig by.

NAVNET NÆVNES første gang helt tilbage i 1400-taller, skriver vores underholdende lokalhistoriske fortæller, Lotte Fang, i sin læseværdige bog bog 'Gader og stræder i Roskilde'. Dengang var den så smal, at en mand på et tidspunkt sad fast, da han kom ridende gennem strædet, som kun var en meter bredt.
I midten gik rendestenen, som dog ikke lugtede så slemt, fordi der kom velduftende spildevand ud fra Domapoteket, der allerede dengang lå på stedet.
I 1894 blev strædet udvidet lidt, da apoteket blev bygget om, og senere blev det lidt bredere igen, da isenkræmmer-familien Nielsen opførte deres moderne hus, hvor forretningen Inspiration fortsat har til huse.

PISSERENDEN VAR ØGENAVNET i folkemunde, fordi gyden i lange tider har været brugt til et nødtørftigt formål, der var langt mindre velduftende end i Middelalderen.
Folk, der ville skyde genvej herigennem, tænkte sig om en ekstra gang, hvis det var mørkt, og der ikke var andre mennesker ude i byen. Her var det ikke altid sjovt at møde ukendte.
Faktisk var Snæversti blevet en skamplet for en by, der netop er blevet kåret til 'Danmarks bedste handelsby'.

ROSKILDE-MODELLEN kan vi kalde den opskrift, der er anvendt her for at forskønne gyden, så den nu er et sted, man får lyst til at gå hen for at se på kunst og information, frem for bare at skynde sig igennem – eller gå helt udenom.
Mens 'Den Danske Model' som bekendt går ud på, at arbejdsgivere og lønmodtagernes faglige organisationer selv aftaler vilkårene på arbejdsmarkedet, er det specielle for Roskilde den ?kultur med frivillige?, der kan arbejde sammen om store projekter og derfor også får løst opgaver, som ikke bliver klaret mange andre steder.
Festivalen har gjort denne mentalitet meget udbredt blandt tusinder af roskildensere, men den trives også i mange af byens miljøer og organisationer.

GÅGADE LAUGET, der blev startet af nu afdøde slagter og restauratør Ole Holm, spiller efterhånden en vigtig rolle i byen - også for forskønnelsen af Snæversti.
Oprindelig blev organisationen oprettet af forretningerne i Skomagergade, som var den første, der blev lukket for biltrafik. For at kommunen kunne få råd til en ordentlig flisebelægning, betalte forretningerne for deres boder ude på gaden. Samtidig blev der lagt nye ledninger og kloakker i gaden, så den nye belægning ikke bagefter tiden skulle brækkes op.
Systemet er senere udvidet til Algade, og disse penge anvendes fortsat til forskønnelse af byen. Gågade Lauget har blandt andet sørget for de flotte lamper i Skomagergade, lys på det gamle rådhustårn, statuen af Lise Nørgaard – og nu senest bidraget til Snæversti.

KUNST, KULTUR OG KOMMERCIEL succes går op i en højre enhed, når Roskildes forretningsfolk i samarbejde med kommunen sørger for at forskønne vore gader og offentlige rum. Den type initiativer tiltrækker nemlig både indkøbs-kunder og turister, hvis de står og skal vælge mellem en smuk, historisk bykerne – eller et mere anonymt alternativ.
I tider, hvor nogle velhavere afsløres i at gemme formuer i skattely, er der ekstra grund til at rose de mennesker i Roskilde, der føler et ansvar for deres by og er med til at gøre den smukkere. Listen omfatter gågade-formand Michael Gundersen sammen med de to nærliggende grundejere: Efterkommerne til apoteker Ingvorsen samt brødrene Hans Peter og Poul Nielsen.
Kunsternere, håndværkere og teknikere – lige fra brolæggere til tekstforfattere - der har skabt dette flotte indslag i Roskildes gadeliv har også ydet deres vigtige indsats for at gøre vores by lidt mere attraktiv.
Derfor har alle bidragyderne fortjent en tak fra samtlige roskildensere for at udvise et:
BREDT UDSYN FRA SNÆVERSTI