Kvinde indlagt efter voldsomme husspektakler
Susie Jessen
En kvinde er indlagt med skader efter at der i weekenden var voldsomme husspektakler på Kløvervej i Kolding. Kvinden var på besøg hos en 40-årig mand, der boede på adressen. Da spetaklerne var meget voldsomme, gik naboen - en 25-årig mand - ind til parret for at se hvad der foregik. Der blev ringet efter politiet og kvinden blev kørt på sygehuset. Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt sige hvor alvorlige skaderne er.