Fortsæt til indhold

Arkitekturen i boligkvarter skal bevares

Bevarende lokalplan på vej for Anemonevej, Erantisvej og Irisvej.

Arkiv
Arkiv

Et forslag til ny lokalplan for vejene Anemonevej, Erantisvej og Irisvej i Køge skal bevare områdets særlige historiske og kulturelle arv. Områdets 58 boliger er tegnet af arkitekten Henning Christensen i årene omkring 1952 og vurderes at have en særlig historisk og arkitektonisk betydning for lokalområdet.
Lokalplanen skal være med til at holde fastholde områdets oprindelige facadeudtryk og sikre at eventuelle ombygninger tager højde for bevarelsen af området. Det er især de røde tegltage, de blanke mure og facadestilarten, som skal bevares med nye bestemmelser.
Dog vil der også komme regler om hegn, da dette har en stor betydning for, hvordan villavejene opleves af beboere og andre borgere.
Forslaget til lokalplanen drøftes ved et borgermøde den 16. maj klokken 19.00 i kantinen på Køge Rådhus, hvor alle berørte og interesserede borgere er velkomne.