Kulden koster kassen

Teknologisk Institut har offentliggjort tal for de såkaldte graddage for marts. Tallene giver en indikation af, hvor meget opvarmning, der har været brug for. Ikke overraskende var det rigtig meget – 14 procent mere end i en normal marts og hele 61 procent mere end i marts sidste år. Også når man ser på hele fyringssæsonen, har der denne vinter været brug for markant mere varme end sidste år. Cirka 20 procent mere rumopvarmning har der været brug for, viser Teknologisk Instituts tal.

Mild vinter sidste år

Danske Banks privatøkonom Las Olsen har kigget nærmere på tallene. Han gør opmærksom på, at den øgede udgift faktisk ikke skyldes, at denne vinter alt i alt har været specielt slem, for behovet er kun cirka en procent større end i en normal fyringssæson. Forklaringen er altså primært, at sidste vinter var usædvanlig mild. ”De 20 procents ekstra opvarmning svarer efter vores beregninger til en ekstra udgift på 3.500 kroner for en gennemsnitlig børnefamilie,” siger Las Olsen. I ejendomsmæglerkæden home mener man, at de øgede varmeudgifter understreger vigtigheden af, at ens bolig er godt isoleret. ”En stor del af landets parcelhuse kan relativt let og rentabelt forbedre deres energimærke,” siger Mads Ellegaard, der er relationschef i home. Hos Go’ Energi, der er en uafhængig, offentlig organisation under Klima- og Energiministeriet, anslår man, at mange tusinde parcelhusejere med økonomisk fordel kunne energiforbedre. I de fleste tilfælde vil det være realistisk at løfte en ældre bolig op til energiklasse C, vurderer Go’ Energi.